søndag, august 19, 2007

Løkker i .Net

Om løkker

Løkker er, ligesom næsten alt andet jeg har skrevet om indtil nu, en meget væsentlig del af .Net. Det er faktisk en meget væsentlig del af næsten alle programmeringssprog.

Forestil dig du har en liste med personer. Du vil gerne hive personen ud der hedder Johnny. Istedet for at bruge kode på hver enkelt person du hiver ud, kan du smide det ind i en løkke. Så løber løkken igennem alle dine personer i listen indtil den støder på en person der hedder Johnny, som den så hiver ud. Hele koden til at hive personen ud med, skal du kun skrive en gang. Og udenom den kode skriver du din løkkekode, som så kører den samme stump kode igennem det antal gange du beder den om. F.eks. det antal gange som der er personer i din liste.

For løkken

Der findes mange slags løkker i C#. men en af de mest gænse er denne her:

For (Type Tællernavn=startnummer; tællernavn <= slutnummer; starnummer+=antal trin. Lyder det indviklet? Lad os prøve at forklare hvad der menes. Type = den type tæller der skal tælles på. f.eks. Int. Tællernavn = Det du vil kalde din tæller. Det mest normalle for int i en løkke er "i" startnummer = Det sted du vil starte. som regel starter man med at tælle fra 1. Slutnummer = Det nummer vi skal stoppe med at tælle fra. f.eks. 10(løber igennem 10 gange). Antal Trin = Det nummer som der skal forøges med for hver gang man tæller. Typisk 1. Så hvis vi skriver det som koden skal være, kommer det til at se sådan ud:

For (int i=1; i<=10; i++)
{
//kode der skal gentages i løkken
}


Hvis du vil bruge din tæller inde i løkken kan du kalde den med det navn du har givet den. f.eks. "i" som vi har brugt i det tilfælde her. Hvis du bad den om at skrive i ud på skærmen i din løkke vil den skrive numrende fra 1-10. i++ fortæller bare at den skal forøge i med 1.

Hvis man skal gøre det rigtigt advanceret så kan man inde i løkken lave en ny løkke så man hver gang man løber løkken igennem, kører en ny løkke et antal gange.

Break og Continue

Hvis man ønsker at hoppe ud af sin løkke, f.eks. hvis man har fundet den person man ledte efter, kan man bruge det keyword der hedder Break. Break gør nøjagtig som den lyder, afbryder din løkke og fortsætter med koden efter løkken. Man kan også bruge det keyword der hedder "Continue" som vil hoppe ud af det gennemløb i løkken man er igang med, og fortsætte med det næste.

While

En anden måde at lave en løkke på er med While metoden. I modsætning til For løkken er While løkken ikke afhængig af at løbe igennem koden et vist antal gange. While vil kun løbe igennem koden så længe den betingelse du angiver er opfyldt. While ville passe bedre til at løbe igennem en liste med personer, da du som regel ikke ved hvor mange personer der er i listen på forhånd. Så istedet beder du While løkken om at løbe igennem så længe der er flere personer i din liste. Smart ikke.
Måden at skrive en while kode på er:

While (Personer i listen)
{
//Kode der skal gøre noget. F.eks. skrive navnene ud på skærmen
}

While løkken kan også indeholde Break og Continue.

Hurtig afslutning

Det var lige et hurtigt eksempel på de mest brugte løkker, men der findes også Do/while og foreach. Dem vil jeg ikke gå så meget i detaljer med i denne omgang.

God kodelyst

Ingen kommentarer: